Velkommen til Fotokursus Berlin 8.-13.august 2017

På dette kursus foregår meget af læringen ude i gaderne. Med base i lokalerne hos den berlinske fotoskole Neue Schule für Fotografie i Brunnenstrasse, tæt på Alexander Platz, bevæger vi os ud i byen. Vi fotograferer og møder mennesker, vi ellers aldrig ville turde nærme os, og mødes på skolen igen, hvor vi diskuterer de billeder, vi kommer hjem med. Og går ud igen og sprænger egne grænser i jagten efter nye motiver.

At fotografere fremmede mennesker er vanskeligt for de fleste. På kurset vil vi blandt andet tale om, hvordan man tager styring i situationen og kommer tættere på mennesker, man gerne vil fotografere. Vi vil tale om lys og komposition og lidt om teknik.

På skolen får hver kursist stillet en iMac computer med billedbehandlingsprogrammet Photoshop til rådighed gennem hele kurset. Vi vil gennemgå forskellige redigeringsteknikker, og vi vil først og fremmest tale om billederne, hvorfor de ser ud som de gør, om de er gode, hvordan de kan blive bedre, og hvad man kan gøre næste gang. Alle kursister skal hver dag ud i byen og løse fotoopgaver med forskellige temaer. 

Praktisk omkring fotokurset

Vi laver som noget nyt to hold, et hold for kursister med ingen eller lidt erfaring og et hold for lidt mere erfarne.

Undervisningen foregår på dansk ved fotograferne Michael Daugaard og Klaus Holsting. Man skal medbringe et digitalkamera, gerne spejlrefleks. 

Der vil maksimalt være 14 kursister.

Det eneste, der forventes af deltagere på dette kursus, er interesse for fotografi, modet til at udfordre sig selv og lysten til at gå på opdagelse i en af verdens mest historiemættede byer med sit kamera. Der er ingen krav til erfaring med nogen af delene, alle kan deltage. Husk at det er ikke kameraet der afgør hvordan billedet ser ud. Det gør øjet bagved.

Overnatning står kursisterne selv for. Ligesom transporten til Berlin. 
Du er velkommen til at ringe til Klaus på 20450102, hvis du vil vide mere.

Kursusafgiften er 600 € og indeholder undervisning alle kursusdage, rådighed over egen iMac med Photoshop under hele kurset, en let frokost på hele kursusdage, frugt, kaffe og te fra morgen til aften.

Om Klaus Holsting

Fotograf siden 1987 og har arbejdet ved en række danske aviser med Dagbladet Information og Politiken som de væsentligste. Har rejst i det meste af verden som fotograf og har udgivet flere bøger, senest en stor fotobog om Nørreport Station i København.  Klaus har undervist på Danmarks Journalisthøjskole, Fotoskolen Fatamorgana, Kunsthøjskolen på Ærø og er flere gange præmieret ved Årets Pressefoto. Besøger Berlin 4-5 gange om året.

 

Om Michael Daugaard

Uddannet på Nordens Fotoskola i Stockholm 1982-84. Medlem af fotogruppen 2.maj i perioden 1983-95. Selvstændig freelance fotograf siden 1996 med reportagerejser til Afrika, Syd-og Mellemamerika. Var i Berlin og lave reportage, da muren faldt i '89. Har undervist i fotografi på filippinerne og Bangladesh, På Grundtvigs Højskole og på Kunsthøjskolen på Ærø. Micheal bor på en husbåd i Københavns Havn.

 

 

 

Det er tredie år jeg afholder fotokursus i Berlin. Herunder kan du se et lille udvalg af tidligere kursisters billeder og deres meninger om kurset:

Mette K:

»Kurset gav mig præcis det, jeg kom efter: Modet til at gå tæt på og tage en masse billeder af fremmede; bedre greb om lys, form og baggrund og ikke mindst teknisk indsigt til at fremhæve det bedste i mine billeder. Alt dette, fordi Klaus er en pissedygtig underviser«

 

Anders F:

»Klaus har en udpræget fingerspidsfornemmelse for det autentiske og velkomponerede fotografi. I løbet af de fem kursusdage opbyggede jeg igennem intensiv praktisk træning i Berlins gader, butikker og private lejligheder en ny forståelse af, hvad der kendetegner 'det gode fotografi'. Jeg fik nye øjne at se med«.

 

Marianne D:

»Inspirerende og lærerigt kursus i fede omgivelser. Jeg har virkelig fået noget med hjem at arbejde med«.

 

Nadia H:

»Jeg har siden kurset med Klaus brugt rigtig meget tid på at blive bedre til det, han lærte mig, og kan kun anbefale at tage et smut til Berlin. Man bliver udfordret på det billedlige og det tekniske, og der ligger i sig selv en læringsproces i at være på fremmed grund i en kæmpe by som Berlin«.

 

Thorleif(44) og Carl(12):

»Klaus var skidego’ til at give kritik og spore os ind på den rigtige retning, når ideerne blev for skæve. Vi fik et venligt, men bestemt skub i den rigtige retning – og fik skærpet vores tekniske indsigt. Vi vil på det kraftigste anbefale at deltage – Berlin er en herlig by at fotografere i, og med hjælp fra Klaus har vi rykket os overraskende meget i løbet af kurset«.

Fra Anders F's reportage om berlinske hundeejere aug 2015.

Fra Anders F's reportage om berlinske hundeejere aug 2015.

 

Fra Gitte M's reportage fra Neuköln fra 2015

Fra Gitte M's reportage fra Neuköln fra 2015

Mette K's portræt af Maciej taget på kurset aug 2015

Mette K's portræt af Maciej taget på kurset aug 2015

Fra Marianne D's reportage fra det jødiske mindesmærke ved Brandenburger Tor i aug 2016.

Fra Marianne D's reportage fra det jødiske mindesmærke ved Brandenburger Tor i aug 2016.

Fra Nadia H's Reportage om et LGBT-plejehjem i Berlin i aug 2016.

Fra Nadia H's Reportage om et LGBT-plejehjem i Berlin i aug 2016.